Eksternalitet

What Is Eksternalitet?

En eksternalitet er en omkostning eller en fordel, der påvirker en tredjepart, som ikke er direkte involveret i en økonomisk transaktion. Det er en central del af mikroøkonomien og ses som en form for Market Failure, hvor markedspriserne ikke fuldt ud afspejler de sande Social Cost eller Social Benefit ved en aktivitet. Når en eksternalitet er til stede, opnår markedet ikke Economic Efficiency, fordi de beslutninger, der træffes af producenter og forbrugere, kun tager højde for deres egne Private Cost og [Private Benefit). Eksternaliteter kan være enten positive eller negative, afhængigt af om den uinddragne tredjepart oplever en fordel eller en omkostning.

History and Origin

Konceptet om eksternaliteter har rødder i økonomisk tænkning fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det blev formelt udviklet af den britiske økonom Arthur C. Pigou i hans banebrydende værk The Economics of Welfare fra 1920. Pigou udvidede Alfred Marshalls tidligere tanker og argumenterede for, at eksternaliteter berettigede Government Intervention for at korrigere markedets ineffektivitet. Han foreslog,²⁹, ³⁰ at negative eksternaliteter skulle modvirkes med en skat – nu kendt som en Pigouvian Tax – mens positive eksternaliteter skulle fremmes gennem Subsidies.

Pigous analyse v²⁸ar bredt accepteret indtil 1960, hvor Ronald Coase præsenterede sit Coase Theorem. Coase argumenterede for, at skatter og subsidier ikke er nødvendige, hvis de berørte parter let kan forhandle og indgå aftaler uden transaktionsomkostninger, uanset den oprindelige tildeling af ejendomsrettigheder. Selvom Coase's arbejd²⁷e udfordrede den udbredte antagelse om behovet for statslig indgriben, forbliver Pigous ramme for at forstå og potentielt afhjælpe eksternaliteter en fundamental del af velfærdsøkonomi.

Key Takeaways

• En²⁵, ²⁶ eksternalitet er en utilsigtet omkostning eller fordel, der påvirker en tredjepart, som ikke er involveret i en transaktion.
• Negative eksternaliteter påfører samfundet omkostninger (f.eks. forurening), mens positive eksternaliteter skaber fordele (f.eks. forskning).
• Tilstedeværelsen af eksternaliteter fører til markedsineffektivitet, da de private omkostninger og fordele afviger fra de sociale.
• Offentlige politikker, såsom afgifter, subsidier og Regulation, er ofte rettet mod at internalisere eksternaliteter.
• Ronald Coase's arbejde foreslog, at private forhandlinger under visse betingelser kan løse eksternalitetsproblemer uden behov for statslig indgriben.

Interpreting the Eksternalitet

Forståelsen af en eksternalitet kræver en skelnen mellem private og sociale perspektiver. Når en negativ eksternalitet opstår, såsom luftforurening fra en fabrik, er fabrikkens [Private Cost] ved produktion lavere end den sande [Social Cost], som inkluderer sundhedsomkostninger og miljøskader, der påføres samfundet. Dette fører til, at der produceres for meget af det forurenende gode i forhold til, hvad der er [Economic Efficiency] for samfundet som helhed.

Omvendt, med en positiv eksternalitet, er den [Private Benefit] ved en aktivitet lavere end den [Social Benefit]. For eksempel, når en person får en vaccination, modtager de en privat sundhedsfordel, men samfundet drager også fordel af reduceret sygdomsspredning. Uden en mekanisme til at fange denne yderligere sociale fordel, vil der sandsynligvis blive produceret for lidt af det gode, som genererer den positive eksternalitet. Fortolkning af eksternaliteter indebærer derfor at vurdere den uoverensstemmelse mellem private og sociale incitamenter, der forhindrer et optimalt markedsresultat.

Hypothetical Example

Forestil dig en hypotetisk situation med en cementfabrik, der ligger tæt på en boligområde. Fabrikkens produktionsproces udleder støv og støj, som påvirker beboerne i området. Fabrikken tager udelukkende hensyn til sine egne produktionsomkostninger, som inkluderer råmaterialer, arbejdskraft og energi. Disse udgør fabrikkens [Private Cost].

Imidlertid oplever beboerne i boligområdet negative konsekvenser, såsom dårligere luftkvalitet, øget behov for rengøring af deres hjem og forstyrret nattesøvn på grund af støjen. Disse omkostninger, der påføres tredjeparter uden kompensation, er en negativ eksternalitet. Den samlede [Social Cost] ved cementproduktionen er derfor fabrikkens private omkostninger plus de eksterne omkostninger, der påføres beboerne. Hvis disse eksterne omkostninger ikke internaliseres – det vil sige, hvis fabrikken ikke bærer dem – vil fabrikken producere mere cement, end hvad der ville være socialt optimalt, da den ikke betaler den fulde pris for sin aktivitet.

Practical Applications

Eksternaliteter optræder i mange aspekter af økonomi og er en primær årsag til [Market Failure]. I [Financial Markets] kan de påvirke [Investment Decisions] og nødvendiggøre regulering.

Et fremtrædende eksempel er miljøforurening. Udledninger fra industrielle processer er en klassisk negativ eksternalitet, da de påfører samfundet omkostninger i form af sundhedsproblemer og miljøskader, som ikke afspejles i produktionsprisen. Som reaktion herpå har mange regeringer implementeret strategier som [Pigouvian Tax] – f.eks. kulstofafgifter – for at internalisere disse omkostninger. Den Internationale Valutafond (IMF) har konsekvent understreget betydningen af kulstofprissætning som et effektivt middel til at håndtere klimaforandringer og påvirke udledningerne. Tilsvarende arbejder agenturer som U.S. Environmental Protection Agency (EPA) med at kvantif²³, ²⁴icere den [Social Cost] ved drivhusgasemissioner, herunder kuldioxid, metan og lattergas, for at informere beslutningstagere om de fulde samfundsmæssige omkostninger. Dette giver et grundlag for at udforme politikker, der fremmer emissionreduktioner.

På den p²⁰, ²¹, ²²ositive side er forskning og udvikling (R&D) et almindeligt eksempel på en positiv e¹⁸, ¹⁹ksternalitet. En virksomheds investering i R&D kan føre til nye opfindelser, der kommer hele brancher og samfundet til gode, langt ud over den oprindelige virksomheds private fortjeneste. Regeringer kan fremme disse via [Subsidies] for at sikre et socialt optimalt niveau af innovatio¹⁷n.

Limitations and Criticisms

Selvom konceptet om eksternaliteter er et fundamentalt værktøj i økonomisk analyse, er der flere begrænsninger og kritikpunkter. En væsentlig udfordring er vanskeligheden ved at måle den sande værdi af en eksternalitet. Det kan være komplekst at kvantificere den nøjagtige [Social Cost] af forurening eller den fulde [Socia¹⁶l Benefit] af grundforskning, hvilket gør det svært at fastsætte præcise Pigouvianske skatter eller subsidier.

En anden kritik retter sig mod antagelserne bag [Coase Theorem], især kravet om lave transaktionsomkostninger og klart definerede [Property Rights]. I den virkelige verden er forhandling mellem mange berørte parter ofte dyrt, tidskrævende og hæmmet af informa¹⁵tionsasymmetri eller ulige forhandlingsmagt. Som Federal Reserve Bank of San Francisco har påpeget, er Coase-teoremet mest anvendeligt for små, lokaliserede e¹³, ¹⁴ksternaliteter, hvor antallet af parter er begrænset. For globale problemer som klimaforandringer er transaktionsomkostningerne for at koordinere private løsninger uovers¹²tigelige, hvilket ofte nødvendiggør [Regulation] og [Government Intervention]. Desuden kritiserer nogle, at fokus på eksternaliteter som "sideeffekter" kan undervurdere den systemiske karakter af mi¹⁰, ¹¹ljømæssige og sociale omkostninger i visse økonomiske systemer, hvor disse omkostninger snarere er reglen end undtagelsen.

Eksternalitet vs. Public Goods

En eksternalitet og et [Public Goods] er begge begreber inden for økonomi, der omhandler markedsfejl, men de adskiller sig i deres grundlæggende natur. En eksternalitet henviser til en omkostning eller en fordel, der opstår som en sideeffekt af en økonomisk aktivitet og påvirker en tredjepart, som ikke er involveret i transaktionen. For eksempel er rygning en negativ eksternalitet, hvis passiv rygning skader andre i nærheden.

Et [Public Goods], derimod, er kendetegnet ved to egenskaber: ikke-rivalisering og ikke-udelukkelse. Ikke-rivalisering betyder, at én persons forbrug af godet ikke forhindrer andre i at forbruge det samtidigt (f.eks. nationalt for⁸, ⁹svar eller ren luft). Ikke-udelukkelse betyder, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at forhindre nogen i at forbruge godet, selvom de ikke betaler for det (kendt som "free-rider"-problemet). Mens positive eksternaliteter kan ligne fordelene ved offentlige goder (f.eks. fordele ved forskning), er ikke alle positive ekster⁷naliteter offentlige goder, og ikke alle offentlige goder skyldes en enkelt transaktion. Offentlige goder er en specifik type god, der ofte er forbundet med positive eksternaliteter på grund af deres ikke-eksklusive og ikke-rivaliserende karakter.

FAQs

Hvad er en negativ eksternalitet?

En negativ eksternalitet er en omkostning, der påføres en tredjepart som følge af en⁵, ⁶ økonomisk aktivitet, uden at denne tredjepart kompenseres. Forurening er et typisk eksempel, hvor produktionsprocesser skaber skade på miljøet og menneskers sundhed, men disse omkostninger er ikke en del af produktionsvirksomhedens egne regnskaber. Dette fører til en overproduktion af det skadelige gode fra et samfundsmæssigt perspektiv.

Hvad er en positiv eksternalitet?

En positiv eksternalitet er en fordel, der tilfalder en tredjepart som følge af en økonomisk aktivitet, uden at den part, der skaber fordelen, modtager betaling for den. Eksempler inkluderer grundforskning, der genererer ny viden til gavn for hele samfundet, eller vaccinationer, der reducerer smitte for alle i et fællesskab. Uden [Government Intervention] vil der ofte være en underproduktion af disse goder, da de private fordele er mindre end de sociale fordele.

##⁴# Hvordan håndteres eksternaliteter typisk?
Eksternaliteter håndteres ofte gennem offentlig politik, der sigter mod at "internalisere" de eksterne omkostninger eller fordele, så de afspejles i markedspriserne. Dette kan omfatte brugen af [Pigouvian Tax] på negative eksternaliteter (f.eks. kulstofafgifter) for at afskrække skadelig adfærd eller [Subsidies] til aktiviteter med positive eksternaliteter (f.eks. forskningstilskud) for at fremme gavnlig adfærd. [Regulation], såsom emissionsstandarder, er også en almindelig metode til at kontrollere negative eksternaliteter.

Hvorfor fører eksternaliteter t², ³il markedsfejl?

Eksternaliteter fører til [Market Failure], fordi de forhindrer markedet i at opnå [Economic Efficiency]. Når eksterne omkostninger eller fordele ikke indregnes i priserne, sender markedet forkerte signaler til forbrugere og producenter. Dette resulterer i en overproduktion af goder med negative eksternaliteter og en underproduktion af goder med positive eksternaliteter i forhold til, hvad der ville være socialt optimalt.¹