Eksternaliteter

Hvad er Eksternaliteter?

Eksternaliteter, inden for Økonomi, er de omkostninger eller fordele, som påvirker en tredjepart, der ikke er direkte involveret i en økonomisk transaktion. Disse "spillover-effekter" opstår, når produktionen eller forbruget af et gode påvirker andre uden for markedet, og denne påvirkning ikke afspejles i godets markedspris. Ekste⁹²rnaliteter kan være både positive og negative, og de fører ofte til markedssvigt, da markedet ikke alene formår at allokere ressourcer effektivt og opnå økonomisk effektivitet.

Eksempler ⁹¹på negative eksternaliteter inkluderer luftforurening fra en fabrik, der påvirker folkesundheden, eller støjforurening fra en lufthavn, der generer beboere i nærheden. Omvendt kan pos⁹⁰itive eksternaliteter omfatte forbedring af ejendomsværdien i et kvarter på grund af et velholdt hus, eller en biavlers bier, der bestøver en nærliggende frugtplantage, hvilket øger frugtavlerens udbytte. Disse uregistrerede ⁸⁹omkostninger og fordele betyder, at den private omkostning eller fordel ved en handling adskiller sig fra den samfundsmæssige omkostning eller fordel.

Historie og Oprin⁸⁸delse

Konceptet om eksternaliteter, og behovet for at adressere dem, er en central del af samfundsøkonomi. Den britiske økonom Arthur C. Pigou (1877-1959) er bredt anerkendt for at have udviklet og populariseret begrebet i sit værk "The Economics of Welfare" fra 1920. Pigou byggede videre på ⁸⁶, ⁸⁷Alfred Marshalls tidligere idéer og argumenterede for, at eksistensen af eksternaliteter berettiger statslig indgriben for at rette op på markedsineffektiviteter.

Han foreslog, at aktivitet⁸⁴, ⁸⁵er, der skaber negative eksternaliteter, såsom forurening, skulle pålægges en skat – nu kendt som en Pigou-skat – for at afspejle de reelle sociale omkostninger. Omvendt foreslog han subsidier til aktiviteter, der genererer positive eksternaliteter, for at opmuntre til mere af den socialt ønskelige adfærd. Dette arbejde lagde grundstenen for ⁸², ⁸³meget af den moderne miljøøkonomi og offentlig politik vedrørende miljø- og samfundsspørgsmål.

Nøgleindsigter

Eksternaliteter er⁸¹ uindregnede omkostninger eller fordele, der påvirker tredjeparter, som ikke er direkte involveret i en økonomisk transaktion.
De kan være negative (f.eks. forurening) e⁸⁰ller positive (f.eks. forskning).
Eksternaliteter fører til ineffektiv [resso⁷⁹urceallokering](https://diversification.com/term/ressourceallokering) og markedssvigt, fordi markedspriserne ikke afspejler de sande samfundsmæssige omkostninger eller fordele.
Offentlig indgriben, såsom skatter, subsidier⁷⁷, ⁷⁸ eller reguleringer, anvendes ofte til at "internalisere" eksternaliteter for at opnå en mere samfundsøkonomisk optimal situation.
Ronald Coases bidrag udfordrede Pigous synspunkt⁷⁶ ved at foreslå, at private parter under visse betingelser kan forhandle sig frem til en effektiv løsning uden statslig indgriben.

Fortolkning af Eksternaliteter

Fortolkningen af e⁷⁵ksternaliteter handler om at forstå, hvordan uindregnede omkostninger og fordele påvirker den samlede velstand og økonomisk effektivitet i samfundet. Når negative eksternaliteter er til stede, som f.eks. forurening, er den private omkostning for producenten lavere end den sande samfundsmæssige omkostning. Dette fører til, at der produceres for meget af det forurenende gode set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Priserne reflekterer ikke den fulde skade, der påføres tredjeparter.

Omvendt, når positive eksternaliteter findes, som f.eks. fra ⁷³, ⁷⁴ forskning og udvikling, er den private fordel for producenten eller forbrugeren mindre end den samfundsmæssige fordel. Dette resulterer i en underproduktion af disse goder, da markedet ikke belønner alle de fordele, der spredes til samfundet. For at korrigere disse ineffektiviteter søger økonomisk politik at "internalisere" eksternaliteterne, hvilket betyder at indregne de eksterne omkostninger eller fordele i prissætningen eller beslutningsprocessen.

Hypotetisk Eksempel

Forestil dig en kemisk fabrik, der producer⁷¹, ⁷²er et nyttigt industrielt opløsningsmiddel. Under produktionsprocessen udleder fabrikken urenset spildevand i en nærliggende flod. Denne flod er en populær destination for fiskere og er også kilde til drikkevand for en by længere nede ad strømmen.

Trin 1: Identificer den økonomiske aktivitet og parterne. Den økonomiske aktivitet er produktion af opløsningsmiddel af kemifabrikken. De direkte parter er fabrikken og dens kunder.
Trin 2: Identificer tredjeparten og påvirkningen. Tredjeparterne er fiskerne og byens indbyggere. Spildevandsudledningen er en negativ eksternalitet, der skader flodens økosystem (færre fisk) og forurener drikkevandet, hvilket medfører øgede omkostninger til vandrensning for byen. Disse omkostninger afspejles ikke i prisen på opløsningsmidlet.
Trin 3: Analyser markedssvigtet. Hvis fabrikken ikke skal betale for vandrensning eller tabt fiskeriindkomst, vil den producere opløsningsmidlet til en lavere privat omkostning end den samfundsmæssige omkostning. Dette fører til en overproduktion af opløsningsmiddel og et overdrevent niveau af forurening. Markedssvigt opstår, fordi markedets ligevægt ikke afspejler de sande sociale omkostninger.

For at rette op på dette kunne myndighederne indføre en Pigou-skat på fabrikkens udledning, der svarer til de eksterne omkostninger. Dette ville øge fabrikkens produktionsomkostninger, hvilket ville føre til en højere pris for opløsningsmidlet, en reduceret produktion og et lavere forureningsniveau, hvilket bringer markedet tættere på en økonomisk effektivitet.

Praktiske Anvendelser

Eksternaliteter er et fundamentalt koncept med brede praktiske anvendelser inden for økonomi, regulering og offentlig politik:

Miljøpolitik: En af de mest fremtrædende anvendelser er inden for miljøøkonomi, hvor negative eksternaliteter som forurening er centrale. Regeringer implementerer ofte Pigou-skatter (f.eks. kulstofafgifter), forureningstilladelser (f.eks. kvotehandelssystemer) og direkte reguleringer for at internalisere omkostningerne ved miljøskader. Miljøstyrelsen (EPA) anerkender betydningen af økonomiske incitamenter til at reducere forurening og fremme miljømæssigt forsvarlig adfærd.
Sundhedspolitik: Positive eksternaliteter, såsom vaccinationer, der beskytter ikke kun den vaccinerede, ⁷⁰men også reducerer smittefaren for andre, berettiger offentlige subsidier eller gratis vaccinationsprogrammer. Folkesundhedskampagner kan også ses som tiltag til at fremme positive eksternaliteter i form af forbedret folkesun⁶⁸, ⁶⁹dhed.
Uddannelse og Forskning: Innovationsfremme og uddannelse skaber betydelige positive eksternaliteter for samfundet som helhed. En uddannet arbejdsstyrke fører til højere produktivitet, innovation og generel velstand, hvilket rækker ud over den enkeltes personlige gevinst. Institutioner som Brookings Institution fremhæver de bredere social benefits of higher education, som kan betragtes som positive eksternaliteter.
Byplanlægning: Offentlig infrastruktur som veje, parker og kollektive goder kan generere positive eksternaliteter ved at forbedre livskvaliteten, ejendomsværdien og den økonomiske aktivitet i et område. Urban sprawl og trængsel i trafikken kan omvendt skabe negative eksternaliteter for nærliggende beboere og miljøet.

Begrænsninger og Kritik

Mens teorien om eksternaliteter giver en stærk ramme for at forstå markedssvigt, er der flere begrænsninger og kritikpunkter:

Målevanskeligheder: Det er ofte yderst vanskeligt at kvantificere de præcise monetære værdier af eksternaliteter. Hvordan fastsætter man f.eks. den nøjagtige omkostning ved en bestemt mængde luftforurening på folkesundheden, eller den fulde samfundsmæssige fordel ved et forskningsgennembrud? Denne usikkerhed gør det udfordrende at fastsætte den "korrekte" Pigou-skat eller subsidie.
Ronald Coase Teoremet: Den Nobelprismodtager Ronald Coase udfordrede i 1960 Pigous analyse med sit [Coase Teoremet](https://www.frbs[⁶⁴](https://snl.no/pigouskatt), ⁶⁵f.org/education/publications/page-one-economics/2012/october/coase-theorem-environmental-economics/). Coase argumenterede for, at hvis ejendomsrettigheder er veldefinerede, og [handelsom⁶³kostninger](https://diversification.com/term/handelsomkostninger) er tilstrækkeligt lave, kan private parter forhandle sig frem til en effektiv løsning på eksternalitetsproblemet uden behov for statslig indgriben. Selvom Coase selv anerkendte, at lave transaktionsomkostninger sjældent gælder i den virkelige verden for mange eksternaliteter, især store og ⁶¹, ⁶²diffuse som forurening, er teoremet et vigtigt konceptuelt modargument til automatisk statslig indgriben.
Regeringssvigt: Ligesom markeder kan fejle, kan regeringer også. Politisk indgriben kan være ineffektiv, medføre utilsigtede konsekvenser ⁶⁰eller blive påvirket af særinteresser, hvilket fører til "regeringssvigt" snarere end en optimal løsning.
Fordelingseffekter: Indgreb for at korrigere eksternaliteter, såsom skatter, kan have uforholdsmæssige fordelingseffekter, der rammer visse befol⁵⁹kningsgrupper eller industrier hårdere end andre.

Eksternaliteter vs. Markedssvigt

Eksternaliteter og markedssvigt er tæt forbundne, men ikke identiske begreber. En eksternalitet er en årsag til markedssvigt. Markedssvigt er en bredere økonomisk tilstand, hvor et frit marked ikke formår at allokere ressourceallokering effektivt set fra et samfundsmæssigt perspektiv.

Eksternaliteter: Specifikke sideeffekter af produktion eller forbrug, der påvirker tredjeparter, og som ikke er indregnet i markedspriserne. Disse kan v⁵⁷, ⁵⁸ære positive (f.eks. en smuk have, der øger naboejendommes værdi) eller negative (f.eks. forurening fra en fabrik). Fraværet af en markedspris for diss⁵⁶e eksterne effekter betyder, at private omkostninger/fordele afviger fra sociale omkostninger/fordele.
Markedssvigt: En gen⁵⁵erel situation, hvor markedet alene ikke kan levere en økonomisk effektivitet fo⁵⁴r samfundet. Eksternaliteter er en primær kilde til markedssvigt, men andre årsager inkluderer offentlige goder (der er ikke-rivaliserende og ikke-udelukkelige, som f.eks. national⁵³t forsvar), asymmetrisk information (når den ene part i en transaktion har mere information end den anden), og markedsmagt (f.eks. monopoler).

Med andre ord, når eksternaliteter opstår, forhindrer de markedet i at finde den optimale ligevægt, hvilket resulterer i [markedssvigt](https://diversification.com/term/[⁵¹](https://quizlet.com/748006408/tema-2-markedssvikt-del-1-eksternaliteter-flash-cards/), ⁵²markedssvigt).

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er forskellen mellem positive og negative eksternaliteter?

Positive eksternaliteter er, når en handling skaber fordele for en tredjepart, der ikke betaler for dem (f.eks. uddannelse eller smukke haver). Negative eksternaliteter er, når en handling påfører en tredjepart omkostninger, der ikke refunderes (f.eks. forurening eller støj).

Hvordan kan regeringer løse problemer ⁵⁰med eksternaliteter?

Regeringer kan bruge forskellige værktøjer som f.eks. Pigou-skatter på negative eksternaliteter for at gøre dem dyrere for producenter, subsidier til positive eksternaliteter for at opmuntre til dem, eller direkte reguleringer, der forbyder eller begrænser visse aktiviteter. Målet er at internalisere de eksterne omkostninger eller fordele i markedsprisen eller adfærden.

Hvad er Coase Teoremet, og hvordan relaterer det sig til eksternaliteter?

[Coase Teo⁴⁸remet](https://www.frbsf.org/education/publications/page-one-economics/2012/october/coase-theorem-environmental-economics/) er en teori, der foreslår, at private parter kan løse problemer med eksternaliteter gennem forhandling, hvis ejendomsrettigheder er klart definerede, og handelsomkostninger er lave. Det antyder, at statslig indgriben ikke altid er nødvendig for at opnå en økonomisk effektivitet, men dette gælder primært for ekst⁴⁷ernaliteter, der påvirker få parter.¹ ² ³ ⁴ ⁵, ⁶ ⁷ ⁸ ⁹ ¹⁰ ¹¹, ¹² ¹³ ¹⁴ ¹⁵, ¹⁶ ¹⁷ ¹⁸, ¹⁹ ²⁰ ²¹ ²², ²³ ²⁴ ²⁵, [²⁶](https://security-check.stil.dk/NDBD/validate?config=EMU-DK&data=869xnHFgeBk%2FkqihebVlCmlHT2O%2BcmtsUcYAndWd[⁴⁰](https://www.econlib.org/library/Enc/bios/Pigou.html), ⁴¹KcazBMfM5z5tmjsV8aIa227ob1S6o7aij72Mw8OCbgA1MDvaA07Z17S8CjyCIdK3t5wRxCvQwpsChvB4NL4FzExBKxlwsGtkY01yz7MI%2FjGKS3ooljBX1NODf4P06fKxVO%2BwIbe1GpDo1ir5eh6JehAggKMSYHvlpqE3LhEPWnerkvnXAdUKpYdnA2³⁸, ³⁹7yOZokvu4tYwc11tLlGN5bGmDn1vNjjZaf991MLaw45qsD87VRheTYoLZyhO7p3kg%2BMT31AAAAAQ%3D%3D)²⁷, ²⁸ ²⁹ ³⁰[³¹](https://security-check.stil.dk/NDBD/validate?config=EMU-DK&data=qtgIQSuQTCuV4ua[³⁶](https://www.econlib.org/library/Enc/bios/Pigou.html), ³⁷hebVlCmlHT2O%2BchzdYZQqEoy8UgZnf4bdVz%2BvIx6GVhSWaxEw%2FY7pTh%2BLrQgbPk7jc4cDi8XrW%2BevGUkhMZqJifGNlvcHWo%2BPhmcAuKAqXCvSlMecb2cna7UcWBcO2RxP5wPbskXxkAIpNa9%2BFhCGaU5J%2BekmZAVBeU%2FpnMQJnMcBMnoZjoJq0vYFc2AVS90CR%2B6OK%2BomeNtPQtIu4BcVySkvC³⁵kGaR0WHXAyM8BcTxpzUy4MGNlk3kBd5REG04iK0iEEOkOXJ1gIgwF2vCFDX6veQAAAAAQ%3D%3D), ³² ³³ ³⁴